Good Contents Are Everywhere, But Here, We Deliver The Best of The Best.Please Hold on!

Baggrund

I vores udvikling af fællesheden har vi kigget både indad og udad. Indad på os selv og vores nærmeste. Hvordan har vi selv lyst til at bo om 10-20 år? Hvordan bor vores ældre familiemedlemmer i dag, og ville en anden boform kunne øge deres livskvalitet? Udad har vi set på fakta og tendenser – i tæt samarbejde med antropolog Max Pedersen, der har forsket i seniorfællesskaber. Bl.a. ved vi, at mange ældre føler sig alene. At de fleste ønsker at blive boende i egen kommune og længst muligt i eget hjem. Og at efterspørgslen på seniorbofællesskaber er større end udbuddet – og stadig stiger. Læs her, hvordan fællesheden vil løse udfordringerne for både seniorer og kommuner. Som fællesboer er du en del af noget større. Alene ved at ville bo netop her, har du og dine naboer sagt ja til den samme drøm at leve tæt på andre, hvor faciliteterne er skabt med fællesskab for øje. Det er altid legitimt at ville være alene. Som tætte naboer vil I dog kunne mærke, hvis nogen i en periode har brug for en hånd eller et kærligt skub til at komme ud af boligen – og ind i fællesskabet. Kort sagt: I fællesheden kerer man sig om hinanden.

  • Text Hover
Tryghed og livskvalitet

Det er trygt at bo i fællesheden. Du kender naboernes daglige rutiner. Du kan høre andre snakke over kaffen på altanen eller hygge sig med petanque på fællesområdet. Du ved, at nogen er lige i nærheden, hvis du får brug for hjælp – og du kan selv være den nabo, der træder til og bakker op. Vores livskvalitet øges, når vi er sammen om noget og er vigtige for nogen. Det gælder hele livet; både for de yngre på 55 og de ældre på 90.

Længst i egen bolig

fællesheden er udviklet i samarbejde med arkitekt MAA Pia Wiberg fra Zeso Architects, der har stor erfaring i at arbejde med botilbud til seniorer. De tidssvarende og funktionelle boliger indretter sig derfor efter beboerne – ikke omvendt. Måske er du frisk og rørig, når du flytter ind, men virkeligheden kan være en anden 15 år senere. Gulve uden dørtrin, brede skydedøre, elevatorer og handicapvenlige fællesarealer er bare noget af det, der gør det let at bevæge sig rundt. Selv en lift over sengen, kan nemt installeres. Vi har tænkt på det hele, for at du kan blive boende, så længe du vil.

Midt i naturen – tæt på byen

fællesheden tilpasses den omkringliggende natur og inddrager den som en integreret del af beboernes hverdag og fællesskab. Samtidig er det lokale byliv ikke langt væk. Måske kommer fællesboerne fra tidligere boliger i samme by, hvis fællesskab og foreningsliv de har været aktive i længe – og ikke vil vinke farvel til. Det er derfor helt afgørende, at fællesheden ligger med nem adgang til offentlig transport og til byen i det hele taget. På samme måde skal fællesheden være en åben og naturlig del af lokalområdet, som andre kan lægge vejen indenom på søndagsgåturen. fællesheden er en del af byen – og viceversa.

Alle skal have råd til fællesskab

Rummelighed og inklusion har været vores nøgleværdier, siden fællesheden blot var en tanke. Størrelsen på de 2- og 3-værelses lejligheder er ikke tilfældig, men holder sig nøjagtig inden for, hvad pensionister (hhv. enlige og par) kan få boligstøtte til. Sådan sikrer vi, at alle har råd til at bo her – og den grundtanke er helt afgørende for både os og fællesskabet.

Byen og borgerne ved bedst

Nok har vi en klar idé om, hvordan fællesheden bør se ud, og hvad vi skal kunne tilbyde beboerne. Men det er den enkelte by og især dens borgere, der ved bedst. Vi skal fx ikke trække et drivhus eller et fitnessrum ned over hovedet på nogen, hvis de hellere vil have petanquebane og hobbyrum. Derfor indgår vi hver gang i et tæt samarbejde med kommunen og holder borgermøder for interesserede fra målgruppen. For vi har allerede taget et afgørende skridt i retning mod, at fællesheden bliver et godt sted at bo, når vi forstår at tilpasse byggeriet til lokalområdet – og inddrager kommende fællesboere i beslutningsprocessen omkring faciliteterne. Dette forarbejde er helt uvurderligt.

Planlagte og tilfældige møder

fællesheden skaber mange måder at mødes på. Der er de åbenlyse i fælleshuset – beboermiddagene, kort- og strikkeaftnerne, hvad der nu måtte opstå i den enkelte bebyggelse. Og så er der de mange gange i løbet af dagen, hvor fællesboeres veje krydses ved cykelskuret, på stisystemet, i skyggen under træet. Men det tilfældige møde, er slet ikke så tilfældigt. Vi har tænkt det ind i fællesheden fra begyndelsen, og vores arkitekter tegner altid med det for øje, at beboerne skal komme til at rende sammen. Det er nemlig her, man lige vender hverdagens overskrifter og hver gang lærer hinanden lidt bedre at kende.

  • Text Hover
Organisering – hvem gør hvad

Som fællesboer får du det bedste fra to verdner. Du er med til at udvælge bebyggelsens Beboergruppe – og kan selv vælges ind – og kan således få medbestemmelse og medansvar på den gode måde, når det kommer til de nære beslutninger omkring netop din bebyggelse. Hvilke fællesfaciliteter, arrangementer og traditioner skal bebyggelsen have; hvilke fremtidige interesserede er visiteret og kan komme Fælleshedens venteliste osv. Omvendt kan du nyde at fralægge dig alt ansvar, når det kommer til vedligehold og administrativt arbejde. Her sørger ejendomsadministrator for, at der altid er ordnede forhold og styr på tingene jf. Lejelovens bestemmelser – og for dig som fællesboer er det trygt at vide, at du bare kan ringe til administrator, hvis du har anmærkninger eller spørgsmål.